Klager

Undertekst Der kan fra klientens side klages til Disciplinærnævnet, Etiknævnet, Psykolognævnet og Styrelsen for Patientsikkerhed. Der er flere grunde til, at en klient vælger at klage. Det kan fx. være pga. psykologens faglige virke eller en ikke autoriseret psykolog. Du kan læse mere om det her: https://www.dp.dk/radgivning/psykologen-loven/klager/ 

Titelbeskyttelse

Hvis man er uddannet psykolog, så har man psykologtitlen og er omfanget af titelbeskyttelsen. Dansk Psykolog Forening får flere henvendelser om året fra medlemmer, der oplever at ikke-psykologer misbruger titlen. Man må kun kalde sig for psykolog, hvis man har bestået kandidateksamen i psykologi (cand.psych). Derudover kan kandidater fra fra nedlagte universitetsuddannelser til cand.pæd.psych og

Journalpligt og opbevaringspligt

I langt de fleste tilfælde er du som psykolog forpligtet til at skrive journaler på dine klienter. Dette indebærer at man noterer alle vigtige detaljer ned om klienten, som kan have betydning for forløbet. Dertil sikre journalføring borgerens retssikkerhed, da man som borger har ret til aktindsigt i de journaler der er lavet om en.

Aktindsigt

Som psykolog opretter du i langt de fleste tilfælde sager & journaler på dine klienter, for at holde styr på deres forløb. I nogle tilfælde kan din klient bede om aktindsigt i de journaler du har om dem. Dette har de fuld ret til. I visse tilfælde kan du begrænse klientens indsigt til de førte

Tavshedspligt

Som psykolog er du underlagt en tavshedspligt. Dette udspringer af, at klienten skal kunne fortælle fortrolige oplysninger til dig uden at dette videregives. Klienten åbner i mange tilfælde op for de aller dybeste tanker og følelser og man skal som klient hos psykologen, kunne føle sig tryg og sikker – dette er især også vigtigt