Sundhedspersoner

Som psykolog er du en sundhedsperson, når du arbejder inden for sundhedsloven. Dette fremgår af sundhedsloven § 6. DP arbejder dog stadig på at sikre, at dette også er gældende i praksis. Du kan læse mere om det her:  https://www.dp.dk/radgivning/psykologen-loven/sundhedspersoner/ 

Myndigheder

Hvis myndigheder kontakter dig for at få oplysninger om en patient og deres behandlingsforløb, så kan du uden samtykke fra klienten videregive disse oplysninger. Det er din pligt som sundhedsperson af vurdere, hvorvidt myndighedernes kontrolopgave er berettiget til at du videregiver disse oplysninger om patienten. Du kan læse mere om det her: https://www.dp.dk/radgivning/psykologen-loven/myndigheder/ 

Konflikt

Hvis der opstår konflikter på dit arbejde eller hvis du bliver opsagt, så kan du få hjælp hos Dansk Psykologi Forening. Hvis du har en tillidsrepræsentant på dit arbejde, kan du også hente hjælp der. Du kan læse mere om det her: https://www.dp.dk/radgivning/opsigelse-konflikt-afsked/ 

Klager

Undertekst Der kan fra klientens side klages til Disciplinærnævnet, Etiknævnet, Psykolognævnet og Styrelsen for Patientsikkerhed. Der er flere grunde til, at en klient vælger at klage. Det kan fx. være pga. psykologens faglige virke eller en ikke autoriseret psykolog. Du kan læse mere om det her: https://www.dp.dk/radgivning/psykologen-loven/klager/ 

Titelbeskyttelse

Hvis man er uddannet psykolog, så har man psykologtitlen og er omfanget af titelbeskyttelsen. Dansk Psykolog Forening får flere henvendelser om året fra medlemmer, der oplever at ikke-psykologer misbruger titlen. Man må kun kalde sig for psykolog, hvis man har bestået kandidateksamen i psykologi (cand.psych). Derudover kan kandidater fra fra nedlagte universitetsuddannelser til cand.pæd.psych og

Journalpligt og opbevaringspligt

I langt de fleste tilfælde er du som psykolog forpligtet til at skrive journaler på dine klienter. Dette indebærer at man noterer alle vigtige detaljer ned om klienten, som kan have betydning for forløbet. Dertil sikre journalføring borgerens retssikkerhed, da man som borger har ret til aktindsigt i de journaler der er lavet om en.

Aktindsigt

Som psykolog opretter du i langt de fleste tilfælde sager & journaler på dine klienter, for at holde styr på deres forløb. I nogle tilfælde kan din klient bede om aktindsigt i de journaler du har om dem. Dette har de fuld ret til. I visse tilfælde kan du begrænse klientens indsigt til de førte

Tavshedspligt

Som psykolog er du underlagt en tavshedspligt. Dette udspringer af, at klienten skal kunne fortælle fortrolige oplysninger til dig uden at dette videregives. Klienten åbner i mange tilfælde op for de aller dybeste tanker og følelser og man skal som klient hos psykologen, kunne føle sig tryg og sikker – dette er især også vigtigt